Nu er jeg godt igang med den første uges passionsjagt.
Jeg har læst hele kapitlet om uge 1 og har gennemgået flere af øvelserne, der hører med.
Pernille Melsted siger mange kloge ting, men det der har "bidt sig mest fast" hos mig er dette:
"Lige meget hvad du drømmer om, så er det altid de følelser, du forestiller dig at få adgang til, når du har disse ting, som du virkelig længes efter. Det er altid og kun følelserne, du længes efter."
Det her er virkelig en "øjenåbner" for mig, for da jeg ser det på skrift ved jeg, at det er sandt! Enhver ting jeg har villet have gennem tiden, har baseret sig på en følelsesforventning:
Børn = kærlighed, glæde
Hus = Tryghed, varme, ro
Bil = Frihed
Osv osv...
Prøv selv... Er det ikke sandt? Er dine drømme ikke baseret på en "følelsesforventning"?
Jeg synes det er sjovt at få sat ord på, og jeg er glad for, at være gået igang med processen... At jeg allerede nu synes, jeg har haft en aha-oplevelse, understreger bare, at jeg har valgt rigtigt i, at ville investere den her tid i min nye fremtid :-)
Hurra!
Rilla

Ingen kommentarer:
Send en kommentar